I alt 8 ‘svampenørder’ deltog i turen, der forløb i pragtfuldt vejr. Fuld sol, og meget svag vind. Der blev kun fundet en enkelt af de lovede Stor Dukatbæger, som lederen havde lovet masser af. ’Skovtroldene’ havde forsømt at skære pyntegrønt for 2 år siden. Bøgefods-Kulhals var nok det mest spændende fund i skoven. Bagefter tog 7 af de fremmødte videre sydpå til en sikker forekomst af Krølhåret Pragtbæger, nær ved Jystrup. Og dém var der masser af, om end der er set større frugtlegemer på lokaliteten! Der blev i alt fundet ca. 45 arter på selve turen…..Bjørn W. Pedersen