Græsmarker, løvskov og nåleskov er hver for sig voksesteder for en lang række spisesvampe. Se herunder hvor du kan lægge svampeturen hen på forskellige tider af året.
Græsmarker, forår og sensommer
Vårmusseroner i heksering på græsmark.
Foråret er svampefattigt, men der er to slags spisesvampe fremme i april og maj, vårmusseroner og morkler.
Vårmusseronerne vokser gerne i græsmarker, rabatter og plæner, fx på kirkegårde, og de vokser ofte i hekseringe som på billedet. Man kan også finde dem i skove, rabatter mv. Allerede i maj kan man også finde de første champignoner i græsmarker.
Sensommer og efterår er der endnu flere svampe at kigge efter i græs. Foruden champignonerne kommer der kæmpestøvbold, begge arter vokser gerne i hekseringe. Lidt senere på sommeren dukker kæmpeparasolhat op.
Champignon finder man også på plæner i parker og på kirkegårde. Men man skal være opmærksom på at det ofte er den uspiselige karbolchampignon der vokser på kirkegårdene.
Forårsskov med blandede træer
Anemonetid er morkeltid.
Spiselig morkel, også en typisk forårssvamp, vokser gerne på næringsrig og kalkrig jord ligesom den noget mindre hætte-morkel.
Morklerne har en forkærlighed for elm. På grund af elmesygen ser man stort set ingen gamle elmetræer mere, men mange steder i skovene er yngre elme vokset op. Et godt morkelområde kan se ud som på billedet med spredte yngre træer og et frodigt bunddække, anemoner, lærkespore, bingelurt mm. På denne kendte morkellokalitet er småtræerne overvejende lind og hassel.
Sommer i plantagen
Kantareller vokser ofte langs stierne i sandflugtsplantagerne.
Kantarellerne kommer frem allerede i slutningen af juni. De vokser både i løv- og nåleskov, ikke mindst i sandflugtsplantagerne i Nordsjælland og Vestjylland. Nogle steder er der tale om rene fyrretræsplantninger, andre steder som her står fyrrene sammen med gran, ikke alt for tæt, og bunden er typisk mos, lyng og bærris.
Kantareller vokser gerne langs stierne, så kig til siden langs skovveje, ridestier mm. De vokser også gerne på volde og skrænter og langs grøfter i skovene.
I en plantage som denne vokser der desuden forskelligt i rørhatte og ikke mindst fine spiselige skørhatte som hummerskørhat og prægtig skørhat.
Gammel bøgeskov på sur bund
Områder med spredte bøgetræer og en ret bar skovbund uden mange visne blade, men med tuer af mos og tyndt græs er voksested for mange forskellige gode spisesvampe.
Mange af de mest eftertragtede spisesvampe vokser i gammel bøgeskov på sur bund, den såkaldte morbund, tit på skrænter og i udkanter hvor nedfaldne blade er blæst væk.
Når man ser sådan et parti med spredte tuer af mos og græsarten bølget bunke, så er det tid at kigge efter kantareller, rørhatte og skørhatte, senere på sæsonen også pigsvampe, trompetsvampe og tragtkantareller. Blåbærris er også et tegn på at man har fundet den sure bund som mange spisesvampe godt kan lide. Lidt græs må der gerne være, men ikke for meget. Hvis den gamle skov bliver for udtyndet og lysåben, og bunden vokser til i græs, går det ud over svampene.
Kantarellerne er allerede fremme fra juni, men juli-august er også gode måneder for skørhatte og rørhatte hvis det ikke er for tørt. September er sæson for det hele, men også oktober kan være fin for nogle af de gode spisesvampe som pigsvamp, stor trompetsvamp og ikke mindst tragtkantarel.
Løvskove på bedre jordbund
Skovmærke og skovsyre (herunder) er tegn på mere muldrig bund.
Mens mange af de bedste spisesvampe foretrækker den sure, magre morbund med spredte mostuer og få blade, er der også svampe der trives på mere muldrig bund med en frodigere bevoksning som her af skovmærke og skovsyre. Det gælder fx stor trompetsvamp og flere rørhatte. De vokser både på morbund og på den mere frodige bund, som billederne viser.
Generelt er der dårlige udsigter til spisesvampe hvis man skal sparke sig frem gennem et tykt lag af visne blade. Stor trompetsvamp kan dog godt klare et vist bladdække. Så er trompeterne bare sværere at få øje på end på den bare morbund.
Gå uden om ahorn og bregner
Når ahorn dominerer, er skoven tabt for spisesvampene.
En skovtype man til gengæld skal holde sig helt væk fra, er ahornskov. Meget få svampe vil vokse sammen med ahorn og slet ikke de gode spisesvampe. Desværre breder ahorn sig nærmest invasivt i mange gamle bøgeskovspartier.
Områder med en tæt bevoksning af bregner er heller ikke værd at besøge på svampejagten.
Mellem bregnerne er der heller ikke mange svampe.
Tæt opvækst af bøg
Husk at afsøge områder med tæt ny bøgeskov. Der kan være gevinst både på stierne og mellem de unge træer.
Først på sæsonen er det især de gamle bøgeskovsområder på sur bund som er værd at besøge. Længere henne på efteråret skal man også begynde at kigge på de helt tætte unge bøgeplantninger man kan finde mellem smukke gamle bøgeskovsområder med store, spredte træer.
Den tætte opvækst er typisk voksested for trompetsvampe, pigsvampe og tragtkantareller. Stor trompetsvamp og pigsvamp finder man som regel inde mellem de unge træer, mens tragtkantarellerne vokser i kanten, ude i de åbne skår der fungerer som stier ind i opvæksten. Hvis der ligger godt med stærkt nedbrudt træ i bunden af sådan et skår, gerne trådt godt ned i jorden, så vil tragtkantareller gerne vokse her.
Egeplantninger med smågraner
Ung egeskov er et besøg værd hvis der også er små graner, men ikke for tæt græs i bunden.
Den yngre egeskov der mange steder i skovene har afløst de gamle rødgranplantninger, er også værd at kigge på. Hvis egetræerne står sammen med ikke for store grantræer, og bunden er åben og ikke overgroet med tæt græs, kan man være heldig at finde godt med kantareller her.
Ædelgranplantager
Ædelgranplantninger rummer tit mange svampe.
Generelt kan man sige at først på sæsonen går man i løvskoven, og senere, når bladene falder, går man i nåleskoven. Men allerede tidligt på sæsonen kan yngre ædelgranplantninger være et godt supplement til bøgeskoven, hvis bunden er mosdækket og ikke vokset til i højt græs.
Det er et godt sted at kigge efter spisesvampe i august-september, ikke mindst spiselig rørhat, Karl Johan, men man kan også være heldig at finde prægtig champignon. Ædelgran kender man fra den almindelige rødgran på de blanke nåle og de store og meget tykke kogler.
Den gamle granskov og vejkanten
Husk at kigge rabatten efter.
Også de gamle rødgranområder kan give gode spisesvampe. Mellem træerne finder man typisk brunstokket rørhat, mens granmælkehat med den orangefarvede mælk gerne vil vokse i græsrabatten langs skovvejene.
Hekseringe i skoven
Tåge-tragthat i heksering i et område med rødgran.
Sidst på året finder man ofte spisesvampene tåge-tragthat og violet hekseringshat i hekseringe i skovene. Det kan lige så godt være i løvskov som i granskov, men begge arter er svampe der kommer sent, så i løvskoven kan de være svære at se for nedfaldne blade. Derfor er det især i granskoven man vil få øje på dem.
Husk at nogle mennesker ikke tåler tåge-tragthat ret godt.
Sene ture i den tætte granskov
Tragtkantareller vokser gerne i de mosgroede grenbunker.
Når bladene er faldet og skjuler svampene i løvskoven, er det tid at gå i nåleskov, ikke mindst på jagt efter tragtkantareller i den høje granskov.
Man skal kigge efter de tætte plantninger af rødgran hvor døde grene ligger i uordentlige bunker i rækkerne mellem træerne. Sådan nogle bunker der er godt overgroet med mos, kan være voksested for store mængder tragtkantareller, og de kan stå helt frem til december hvis vejret er mildt. Først når nattefrosten sætter ind, er det slut.
Vintersvampe på liggende bøgestammer
Når vinteren sætter ind, vokser der østershat på døde bøgestammer.
Her slutter svampeåret når bladene er faldet, og vinteren er sat ind. Så er det tid at opsøge de liggende bøgestammer og se om der skulle være friske østershatte på dem.